Hardy Hansen var på trollingtur på Køge Bugt den 1. maj, og efter 4 timers fiskeri lød der et mægtigt smæld, og en af stængerne stod i en bue ned mod havets bund.
Først da fisken var helt udtrættet, viste den sig, og det første Hardy så, var en gigantisk mørk rygfinne fra det, der senere skulle vise sig at være en stor fed havørred på hele 13,74 kg.
Normalt plejer Hardy at kunne have sine fisk i bådens motorbrønd, men dette monster kom helt ind i kabinen, for den skulle ikke smutte nogen steder.